Har du nogensinde følt, at der er mere til livet, end det, du kan se på overfladen? Det gjorde jeg også, indtil jeg opdagede at vores sjæls mission er skrevet i stjernerne og gemt i vores navne
Min rejse begyndte for mange år siden med en dyb søgen efter at forstå, hvorfor vi er her, og hvad vores sjæl er kommet her for at opnå. Jeg dykkede derfor ned i bøger, artikler og værktøjer om numerologi, astrologi, selvudvikling og spirituelle principper. Da jeg så for 2 år siden stødte på en udbredt og anerkendt metode i USA til at afkode livskontrakter, med en særlig form for numerologi(Gematria), gjorde jeg det til min fornemmeste mission at opnå min egen forståelse af metoden og hvad den kunne give af indsigter. Kombineret med alt det, jeg allerede havde lært om spiritualitet, numerologi, astrologi og selvudvikling, blev dette nøglen til at jeg pludselig forstod hvorfor jeg var her🔑
Gennem årene har jeg derfor udviklet min egen unikke forståelse af livskontrakter og fundet metoden til at finde de skjulte budskaber som er gemt i vores navne – og det har givet mig en klarhed og retning, jeg aldrig før troede var mulig. Min metode handler ikke blot om at læse tallene gemt i dit navn – det handler om at forstå deres dybere budskaber og forbinde dem til den større plan, som din sjæl har valgt.
Som den første og eneste i Danmark, der arbejder med denne metode, er det min mission at gøre livskontrakter tilgængelige for alle herhjemme, som søger deres sjæls formål
I dag hjælper jeg spirituelt søgende med at finde deres sjæls mission og dermed skabe et liv i alignment med deres formål. Jeg tror på, at vores navne ikke er tilfældige, men nøje udvalgte af vores sjæl. Min mission er at hjælpe dig med at forstå din livskontrakt, så du kan tage skridtet mod et mere meningsfuldt liv.
Jeg har gennem årene hjulpet mange mennesker med at finde klarhed og retning gennem deres livskontrakter. Min tilgang bygger som beskrevet på omfattende research, praktisk erfaring og en dyb intuition, der gør hver læsning unik, smuk og personlig.
Jeg er her for at guide dig på din rejse og hjælpe dig med at finde svarene, der allerede ligger gemt inde i dig.
Hvis du er klar til at opdage din livskontrakt og skabe et liv i alignment med din sjæls formål, så lad os tage det første skridt sammen?
Om stifteren: Stine 💝
Spørgsmål og svar
-
Ved at kombinere spirituel numerologi(Gematria) og det hebraiske alfabet, er jeg i stand til at konvertere hvert bogstav i dit navn til tal. Hvert tal har en unik betydning, og når det herefter sættes rundt om The Star of David(stjernen i din livskontrakt), får vi en unik kombination af tal, som hver især afslører dyb viden om dit liv. Jeg er her i stand til at se hvilke udfordringer du skal igennem i dette liv(din karma), hvilke medfødte og latente evner du har(dine talenter), hvilke mål din sjæl ønsker for dig at opnå(dine fysiske og spirituelle mål), og din sjæls ultimative livsformål.
Jeg skal kun bruge dit fulde navn som du fik ved fødslen, for at afkode din livskontrakt. Det er baseret på troen om at vores sjæl selv har valgt vores navn, inden vi kommer hertil.
Du bliver bedt om at udfylde dit føde-navn når du bestiller din livskontrakt 🩷